HVORFOR STEREOTYPER?

Det hele begyndte med en succesløs søgning efter aktuelle undervisningsmaterialer om tysk-danske ligheder og forskelle. Vi måtte også konstatere, at der ikke er sket særlig meget i forskningen i henhold til dansk-tyske stereotype opfattelser og nationale images i de sidste 15-20 år (se mere i download-filen ”stereotyper og interkulturelle kompetencer i dansk-tysk kontekst (bilag til projektansøgningen)”) og at der kun findes meget lidt forskning i, hvordan stereotyper manifesterer sig i sproget. Herefter besluttede vi os for at gennemføre SMiK-projektet.

»HÆSLIGE TYSKERE« OG »DUMME DÄNEN«?

Vi alle kender dem, klicheer og fordomme om andre. Projektet omhandler også – men ikke kun – disse stereotyper. Hertil findes der en del undersøgelser og publikationer om tysk-danske relationer, billeder, fordomme o. lign. fra forskellige perspektiver og med forskellige undersøgelsesmetoder. Du finder mere om projektets forskningsmæssige baggrund og forankring i pdf-filen ”stereotyper og interkulturelle kompetencer i dansk-tysk kontekst”.

Hallsteinsdóttir, Erla (2012): Stereotyper og interkulturelle kompetencer i dansk-tysk Kontekst (bilag til projektansøgningen).
Stereotyper og interkulturelle kompetenc
Adobe Acrobat Dokument 433.3 KB

SMiK OG ERHVERVSLIVET

Teori og praksis

SMiK er et forskningsprojekt. Dette følger naturligt af sammensætningen af projektets medarbejdere og projektets forankring på de to universiteter. Et succesfuldt forskningsprojekt skal gerne kunne levere resultater, som ikke kun tjener selve forskningen, men også kan bruges i praksis uden for universiteterne.

 

Med SMiK går vi hele vejen fra indsamling, analyse og beskrivelse af empiriske data hen til at gøre resultaterne anvendelige ved at omsætte dem i praksis i undervisningsmaterialer og eksemplariske ”best praksis” cases til brug i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation med fokus på marketing. Dette er en lang rejse og der vil med sikkerhed opstå hindringer på vejen som skal overvindes og konstruktivt anvendes som yderligere byggesten i projektet.

 

Hvorfor profiterer erhvervslivet af projektet?

Gentagne gange har vi hørt kommentarer som:

 

»SMiK er et akademisk projekt og slet ikke relevant for erhvervslivet.«

 

»Stereotyper har ingen erhvervsmæssig relevans og de er også forsvundne i grænseregionen.«

 

»Der findes allerede tilstrækkeligt med vejledninger, firmaer og rådgivningsinstitutioner, hvor man kan få hjælp og derfor er projektet ikke nødvendigt.«

 

»Umiddelbare værdier i form af reale produkter udmøntes ikke i projektet.«

 

»Et akademisk projekt i denne form er kun gevinst for universitetet og firmaer får intet du af at deltage i projektet på nær af arbejde.«

 

At akademiske projekter ikke er relevante for erhvervslivet er på en måde også en vedvarende stereotyp, som desværre igen og igen dukker op, tit uden at man ser nærmere på det konkrete projekts indhold. Vi kan hverken love universiteterne eller erhvervslivet gevinst, da der i projekter altid ligger en vis fare for at mislykkes; dette er betinget af projekters risikoprægede karakter. Derfor gælder grundlæggende: Hvem intet vover, intet vinder. Vi håber at også firmaer i erhvervslivet er villige til at tage risikoen og indgå i samarbejde med os, skænke os en brøkdel af deres værdifulde tid med at deltage i vores undersøgelser og til sidst vil et engagement i projektet komme alle til gode.

 

Hvor udgør projektet altså en gevinst for erhvervslivet? Vi indrømmer at vores ”value for money”-relation ved første syn ikke er storslået. Vi udvikler ingen konkrete produkter, som kan overtages, videreudvikles og sælges af erhvervslivet. En direkte sammenhæng mellem udgifter og udbytte er derfor svær at bevise. I projektet planlægger vi at udvikle ”best practice”-eksempler som direkte skal kunne anvendes ved markedsføring på tværs af den dansk-tyske grænse. Denne type vejledninger om brug af stereotyper i den interkulturelle kommunikation er en mangelvare, især for små og mellemstore virksomheder, som udgør en af projektets primære målgrupper.

 

Indirekte – og her vil man skulle medbringe noget mere tålmodighed – vil implementeringen af projektets resultater i fremmedsprogsundervisningen og en bedre uddannelse af tysk-danske eksperter også udmøntes i en gevinst for erhvervslivet.

Erla Hallsteinsdóttir (2012): Einordnung und Zuordnung: SMiK, INTERREG und die Wirtschaft
Einordnung und Zuordnung - SMiK, INTERRE
Adobe Acrobat Dokument 424.9 KB

Syddansk Universitet

Dr. phil. Erla Hallsteinsdóttir 

Institut for Sprog 

og Kommunikation

Campusvej 55

5230 Odense M

Danmark

 

Christian-Albrechts-

Universität zu Kiel

Prof. Dr. Jörg Kilian

Germanistisches Seminar

Olshausenstraße 40

24098 Kiel

Deutschland

 


Info: Nyhedsbrevet kan til

enhver tid opsiges.